Blodprøvning for fastsættelse af det optimale parringstidspunkt.

Uden for hundens løbetid ligger blodets indhold af progesteron ganske lavt og i forbindelse med ægløsning og æggenes modning stiger progesteron-niveauet i blodbanen dramatisk. Denne stigning i blodets indhold af Progesteron er en af de vigtigste parametre til fastsættelse af det optimale parringstidspunkt hos tæven.

Trollesminde Dyreklinik udfører disse målinger inden for 2 timer og vi er således en vigtig samarbejdspartner, når vi taler om hundens reproduktion.

Progesteronniveauer:

<1ng/ml:
Baselineværdi. Hvileværdi (ikke brunst).
Ses uden for hundens løbetid eller i den meget tidlige del af løbetiden (forbrunst).

1-3 ng/ml:
Tidspunktet lige før ægløsning (forbrunst).

3-5 ng/ml:
Tidspunktet for ægløsningen (forbrunst).

5-10 ng/ml:
Endelig modning af æggene. Æggene modnes, så de kan modtage sædcellerne (brunst).
Her fastsættes tidspunktet / tidspunkterne for parring eller kunstig befrugtning.

10-20 ng/ml:
Æggene klar til at modtage sædcellerne (højbrunst).

20-30 ng/ml:
Livmoderhalsen lukker sig.
Det er nu kun muligt at opnå drægtighed ved ilægning af sæd direkte i livmoderen med brug af kikkertkirurgi (laparotomi) - (afslutning af brunst og tidlig efterbrunst).

>30 ng/ml:
Befrugtning ikke længere muligt (efterbrunst).

Trollesminde Dyreklinik
Frejasvej 5   3400 Hillerød   T: 48 25 51 04

Kontakt | Åbningstider | Find vej

footer_image_vetvision.jpg